Ombygningen af Adelgade i Skanderborg er færdig, og gaden er fra nu af officielt gågade. Gående har fortrinsret, mens biler og cykler må køre ensrettet med højst 15-20 km/t fra lyskrydset ved Ole Lund Kirkegårds Stræde mod Vestergade. Borgmester Frands Fischer lagde den sidste sten fredag aften under Sort Nat.
Den sidste sten bærer et relief af Otto fra Ole Lund Kirkegårds bog Otto er et næsehorn.
Der er stadig parkeringspladser nok i midtbyen, så man kan komme til og fra butikkerne, selv om trafikken i selve gaden er blevet mindre. Gaden stod færdig 2 måneder senere end planlagt på grund af vejret og andre uforudsete hændelser.
Næste etape: Asylgade
Fornyelsen af midtbyen fortsætter med stykket af Asylgade mellem SuperBrugsen og Fri Cykler, fra Adelgade mod Parkvej. Arbejdet med ny belægning begynder i dagene 5.-11. oktober 2026 og ventes færdigt i år.
Indvielsesfest
Den nye Adelgade indvies lørdag 31. oktober kl. 11 med telt, scene, underholdning og mad- og drikkeboder. Alle er inviteret.